Solskjær vender tilbage til Molde

Solskjær vender tilbage til Molde

820
0
DEL

Den norske legende Ole Gunnar Solskjær, der spillede i Manchester United fra 1996-2007, bliver igen træner i Tippeligaklubben Molde FK. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

I peroden 2010-2014 stod han også i spidsen for klubben og førte dem frem til to mesterskaber. Han har skrevet en tre og et halvt år lang kontrakt med den forsvarende norske mesterklub.

Han har senest været ansat som manager i walisiske Cardiff fra januar 2014. Opholdet blev dog ikke en succes og han blev fyret i september samme år.

– Jeg havde lovet familien at holde et år fri, men så begyndte jeg at blive sulten for at komme tilbage. Jeg har haft en dialog med Molde et stykke tid, og det har tændt mig, siger han til klubbens hjemmeside, ifølge NTB.

Der resterer tre kampe af Tippeligaen, hvor Molde indtager en øjeblikkelig syvendeplads. Noget Solskjær vil ændrer til den kommende sæson:

– Vi skal vende udviklingen, vi har haft i år, og det skal gøres ordentligt. Vi skal vinde marginalerne tilbage og se på, hvorfor klubben ligger nummer syv i år, når den var suveræn sidste år. Vi skal have sulten tilbage for at tage kampen op mod det hold, der stak af i år, siger han.

Solskjærs debut som Molde-træner bliver Europa League-kampen, torsdag mod skotske Celtic.

Rosenborg indtager førstepladsen i Tippeligaen med 62 point.

INGEN KOMMENTARER