Den italienske landsholdsspiller havde en fænemonal sæson i Premier League sidste sæson. En sæson, der i øvrigt var italienerens første. Han scorede 16 mål i sidste sæson og i denne sæson har han allerede vist sig, at være tilbage på sporet. Ni mål i foreløbig 17 kampe er det blevet til for den italienske angriber.
Southhampton kommer til at kæmpe, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at beholde Graziano Pelle, der efterhånden er en rigtig eftertragtet herre ude i resten af Europa. Opmærksomheden kommer eksempelvist fra Juventus, der har lagt mærke til den 30-åriges bedrifter i Premier League.
Den store angriber var faktisk Ronald Koemans første indkøb, efter at have overtaget trænerposten i Southampton. I begyndelsen af sidste sæson blev Graziano Pelle købt af sin daværende klub Feyenoord for i omegnen af 80 millioner danske kroner.
Koeman vil sandsynligvis være ked af at skulle undvære sin angriber, som han selv har kaldt en af de bedste angribere i ligaen. I sidste måned sagde han således følgende om sin stjerneangriber.
– Han er en meget komplet angriber. Han er ikke kun fysisk stærk, han ved også hvad der foregår omkring ham, han har en god teknik, han er høj men ikke langsom og hans koordinationsevne er god.
– Han er klog i feltet, han er god til hovedstød, han er en god afslutter og ifølge min mening en af de bedste.
Før weekendens 0-1 sejr over Sunderland, gjorde Pelle også god reklame for Southamptons angreb som helhed.
Pelle har vist sig at være en målfarlig kombination med de to hurtige og tekniske offensive spillere Dusan Tadic og Sadio Mane.
Den tidligere Feyenoord-angriber sagde:
– Tadic og Mane er rigtig gode spillere. To meget forskellige spillere, men det er smukt fordi man dermed kan forvente sig forskellige ting af os.
– Jeg håber vi kan fortsætte den gode stime og det er jeg sikker på at vi vil, fordi de er gode spillere.
– I øjeblikket er jeg i god form, men det vil ikke være nok. Jeg bliver nødt til at holde antallet af mål oppe, helt indtil sæsonen er slut. Ellers er det ikke det hårde arbejde værd.
Pelle vil igen få mulighed for at score mål for Southampton når de, efter landsholdspausen, tager imod Stoke.