Harry Kanes overtidsscoring mandag aften mod Aston Villa sikrede hans fætter Joe Kane stor gevinst på odds.
Tottenham Hotspur og Aston Villa spillede i går aftes Premier Leagues mandagskamp, og hjemmeholdet fra London spadserede i sikker stil mod en 2-1-sejr, indtil holdets helt store stjerne, Harry Kane, trådte i karakter og sikrede en større sejrsmargin i dommerens sidste tillægsminut.
Det sene mål var ikke blot til glæde for Harry Kane, hans holdkammerater og klubbens fans, men også hans fætter Joe Kane, der sikrede sig 52.500 kr.
Joe Kane havde nemlig ifølge Daily Mail deltaget i spillet ‘Predict The Six’, som går ud på, at man smider penge på seks Premier Leauge-spillere, som man forudser vil score i den givende spillerunde.
Den store hovedpræmie, som kræver, at man har gættet rigtigt på alle seks målscorere, ligger på 105.000 kroner og skal deles mellem de vindere, der måtte være.
Kun én anden spilleglad englænder havde ramt alle seks ligesom Joe Kane, og de kunne derfor dele den store hovedpræmie til en værdi af 105.000 kr., da Harry Kane fandt vejen til netmaskerne i det tredje tillægsminut.