Stemningsrapport: FC Midtjylland – Viborg FF

Stemningsrapport: FC Midtjylland – Viborg FF

787
0
DEL

Lørdag aften klokken 20.00 tørnede ærkerivalerne fra Viborg FF og FC Midtjylland sammen på MCH Arena i Herning. Det var et opgør, som de to holds fans især havde set op til, og stemningen i opgøret fejlede bestemt intet. Her på Sambabold.dk var vi heldige at overværge kampen på tætteste hånd.

I går aftes var der underholdning og dramatik for alle pengene, da lokalrivalerne fra FC Midtjylland og Viborg FF endnu engang tog i mod hinanden. Viborg havde en 4-2 sejr over Esbjerg i bagagen, mens FC Midtjylland før denne kamp havde tabt tre kampe, godt nok i tre forskellige turneringer.

Allerede før spillerne var løbet på banen var stemningen helt fantastisk på MCH Arena. Da spillerne løb på banen, havde de to holds fans startet krigen om at vinde på tribunerne. Viborgs fans leverede et fantastisk pyroshow, mens FC Midtjylland gjorde det samme, dog i lidt mindre grad.

Stemningen steg, da Viborg efter små 20 minutter bragte sig foran med 1-0. Det var Osama Akharraz, der var målscoren efter et flot oplæg af Serge Deblé. Selvom Viborg kom foran var stemningen stadig god hele vejen rundt i det vestjyske.

Da klokken rundede den halve time skete der påny ting og sager. Viborg bragte sig foran med 2-0 på et mål af Serge Deblé, og det fik stemningen blandt Viborg-fansene til at stige. De var elle vilde af jubel, og det kunne man egentlig godt forstå.

Før dagens opgør havde Viborg nemlig ikke formået at kunne slå FC Midtjylland i hele ti år. Hjemmeholdet kom dog tilbage i kampen, da Mikkel Duelund gjorde det til 1-2 blot fem minutter efter Viborgs 2-0 mål. Igen steg stemningen på MCH Arena, og måske hjemmepublikummet fornemmede et comeback.

I 2. halvleg var Viborg på hælene i begyndelsen, og Erik Sviachenko fik hurtigt udliget til 2-2. FC Midtjylland tilhængerne brød reglerne på stadion og fyrede igen romerlys og andre ting og sager af, hvilket var med til at optimere stemningen på stadion. Det tog Viborg dog ikke så alvorligt, og da Osama Akharraz lidt heldigt bragte Viborg foran med 3-2, gik Viborg-fansene helt amok.

Det hele endte med en 4-2 sejr til Viborg, hvilket var meget overraskende både for fansene, men også for hjemmeholdets tilhængere. Det var dog intet overraskende for de grønblussede spillere selv, der godt havde set sejren komme. En fantastisk dag med en fantastisk kulisse. Lad os endelig få flere af den slags kampe i den kommende fremtid.

 

INGEN KOMMENTARER