Sunderland-angriber: Jeg vil med til EM

Sunderland-angriber: Jeg vil med til EM

850
0
DEL

Fabio Borini brænder for overlevelse i Premier League med Sunderland, og så vil han med det italienske landshold til EM-slutrunden i Frankrig. 

Sunderland ligger fortsat med kniven for struben, men den nordengelske klubs chancer for overlevelse er bestemt tilstede.

Netop overlevelse vil den italienske angriber Fabio Borini kæmpe hårdt for, og han mener, at det afhænger af holdet selv.

At blive oppe afhænger af os, siger Borini ifølge The Shields Gazette.

Læs også: Tidligere Superliga-profil raser: Jeg håber, Borring smadrer Kellers knæ

– Nu har vi to kampe mod Newcastle og Norwich, som bliver afgørende. Jeg kom hertil for at blive i Premier League, og vi vil kæmpe til sidste fløjt.

Sidst Fabio Borini scorede, sikrede han Sunderland point hjemme mod Crystal Palace i overtiden, og generelt føler den 24-årige italiener sig i god form.

– Nu gør jeg det godt. Jeg er begyndt at score igen, og jeg føler mig i god form.

Læs også: Officielt: Newcastle hyrer Rafa Benitez

– Denne liga passer godt til mig med dens høje intensitet, forklarer Borini.

Målet er klart for Borini. Han ønsker overlevelse i Premier League, og så vil han afsted mod Frankrig til sommer, når slutrunden løber af stablen.

Læs også: Stor avis: Zlatan kan være på vej til denne Premier League-klub

– Jeg ønsker at blive oppe med Sunderland og derefter tage til Europamesterskaberne med landsholdet. Jeg er nødt til at drage fordel af den manglende kontinuitet, som de italienske angribere har i denne sæson, forklarer Borini og fortsætter:

– Der er heller ingen Del Piero, Totti, Vieri eller Inzaghi, som der var engang. Der er flere chancer til alle.

Fabio Borini har nettet tre gange i Premier League hidtil i indeværende sæson.

Læs også: United-lejren må forblive tålmodige: Rooneys skadesperiode kan være forlænget

INGEN KOMMENTARER