Sunderland-profil midt i krisen: Troen er tilstede på holdet

Sunderland-profil midt i krisen: Troen er tilstede på holdet

701
0
DEL

Sunderlands Sebastian Larsson er skuffet efter lørdagens 1-0-nederlag til West Brom, men den svenske midtbanespiller fortæller, at troen på overlevelse fortsat er tilstede.

Den nordengelske klub har fået en forfærdelig start på sæsonen, og spillet på banen har omtrent været ligeså skidt som resultaterne, og lørdag eftermiddag blev så endnu et nederlag indkasseret.

Det slår dog ikke svenske Sebastian Larsson ud, og han understreger, at holdet fortsat tror på overlevelse.

– Lige efter et nederlag er man selvfølgelig ekstremt skuffet. Især på den måde. Men troen er absolut tilstede i truppen, forklarer Larsson til klubbens egen hjemmeside og fortsætter:

– Folk kommer til at sige, at vi ikke kan vente for længe, og det er også sandt, men jeg er sikker på, at vi vil få det vendt rundt.

Lørdagens kamp ude mod West Bromwich Albion var Sam Allardyces første som Sunderland-manager, og han måtte altså således stå tilbage som taber i sin debut.

INGEN KOMMENTARER