Teixeira: Vil elske at spille for Juve

Teixeira: Vil elske at spille for Juve

794
0
DEL

Juventus har tidligere ytret ønske om at tilknytte 25-årige Alex Teixeira til truppen, og nu åbner den brasilianske offensivspiller for et skifte til Serie A.

Teixeira har scoret imponerende 16 mål i 11 kampe for Shakhtar Donetsk i denne sæson, og siger om interessen fra Juventus:

– Jeg ville være mere end glad for at komme til Juventus. Her taler vi jo om en af de største klubber i Europa! Jeg er meget tilfreds med, at de holder øje med mig. Hvis de kommer med et tilbud, vil det være godt, både for mig og for klubben.

Den offensive midtbanespiller har spillet en række kampe for de brasilianske U-landshold, og føler at han er klar til at tage skridtet videre til A-landsholdet:

– Landsholdet? Udtagelsen er ikke kommet endnu, men jeg føler mig klar. Den ukrainske liga får ikke meget opmærksomhed, men jeg er her, jeg arbejder hårdt og jeg venter på min chance.

Alex Teixeira kom til Shakhtar Donetsk fra Vasco Da Gama i 2009, og har spillet 142 kampe for klubben, med 61 mål til følge.

 

 

 

INGEN KOMMENTARER