Thomas Frank: Skarpheden manglede i dag

Thomas Frank: Skarpheden manglede i dag

824
0
DEL

Brøndby tabte i dag med 2-0 til AaB, og selvom de blå-gule ikke spillede en prangende kamp, så mener Thomas Frank alligevel, at holdet kunne have fået point i dag, hvis ellers skarpheden havde været der.

Det var ikke kønt, da AaB i dag vandt med 2-0 på udebane over Brøndby, men selvom hjemmeholdet ganske vist tabte kampen, så mener Thomas Frank alligevel, at der er positive ting at tage med fra kampen.

– Efter en lang stime med gode præstationer har vi slidt lidt med det, også i dag. Jeg synes, vi startede kampen fint de første 25, hvor vi havde et overtag og skabte situationer, men så fik de scoret, fortæller Thomas Frank efter kampen.

– Vi kom ud til anden halvleg med stor energi og aggressivitet og fik skabt de chancer, der skal til for at komme på 2-1. Lige som 1-0-målet ændrede momentum til deres side, ville 2-1-målet ændre det til vores side, men når vi kigger det hele igennem, afgjorde skarpheden og kvaliteten hos de forreste kampen.

Brøndby må med nederlaget gå på juleferie på en femteplads i Alka Superligaen, da SønderjyskE i dag vandt med 2-0 over Hobro og dermed rykkede forbi drengene fra Vestegnen i tabellen.

INGEN KOMMENTARER