Thomas Müller finder de engelske lønninger fristende

Thomas Müller finder de engelske lønninger fristende

2215
0
DEL

Verdensmesterskabsvinderen Thomas Müller indrømmer, at de engelske lønninger er meget fristende og udelukker ikke, at man kan få ham at se i Premier League på et senere tidspunkt.

Ed Woodward prøvede i sommer op til flere gange at hente Thomas Müller til Manchester United, og selvom samtlige bud på spilleren blev afvist, skal man ikke fuldstændig udelukke, at se Thomas Müller i Premier League før eller siden.

Bayern Münchenspilleren udtaler således til Welt am Sonntag, at de engelske lønninger er meget fristende.

– Når alt kommer til alt, skal vi ikke glemme, at fodbold er vores job. Folk skal acceptere, at løn altid vil spille en rolle i en spillers beslutningstagen. Selvfølgelig er lønningerne i Premier Leagie meget fristende. Det ville være hyklerisk at benægte dette, udtaler Thomas Müller således til Welt am Sonntag, mens Mirror bekræfter historien.

Thomas Müller fortæller ligeledes, at mange tyske klubber er ærgerlige over Premier League-klubbernes mange penge, men at han selv tror på, at det til slut er det bedste for fodbolden.

– Det kan kun være en god ting for fodbolden, når klubber investerer så mange penge.

Müllers udtalelser kan kun blive mødt med ærgelse i Bayern München, hvor klubben i flere omgange har udtalt, at de ingen interesse har i at sælge angriberen. Bayern Münchens sportsdirektør, Karl-Heinz Rummenigge udtaler således:

– Müller er ikke til salg. Vores engelske kollegaer kan ikke få brugt alle deres penge ved at købe Müller. På grund af vores partnere og virkelig gode finansielle situation er vi fuldstændig modstandsdygtige over for de engelske klubber. Der er ingen pris, Thomas Müller har fire år endnu på kontrakt.

Selvom ting kan foregå hurtigt i fodbold, skal man altså ikke umiddelbart sætte næsen op efter at se Thomas Müller i Premier League lige som det første.

 

 

 

INGEN KOMMENTARER