Søndag fyrede Aston Villa deres manager Tim Sherwood, efter en række dårlige præstationer. Nu melder en tidligere spiller sig ind i kampen om det ledige trænsersæde i klubben.
Det er den tidligere engelske landsholdsspiller, og angriber for blandt andet Aston Villa og Manchester United, Dwight Yorke, der anbefaler sig selv.
Dwight Yorke udtaler til talkSPORT, at han ønsker at tage over for Sherwood, på trods af, at hans eneste trænererfaring, er som assistenttræner for Trinidad og Tobagos landshold.
– Folk vil sige, at jeg er blevet vanvittig, fordi jeg putter mit eget navn i hatten, men jeg har været involveret i fodbold i lang tid, og jeg spillede for Aston Villa i 10 år. Jeg har kigget på den retning klubben er på vej i, og det er en alvorlig situation, siger Yorke til talkSPORT.
Yorke mener, at Villa har et godt hold, men sammenlignet med rivaler som Leicester, West Bromvich og Stoke, så er Aston Villa for dårlige. Dwight Yorke mener, at man er nødt til at ændre den mentale tilgang i klubben.
– Aston Villa skal være den største klub i midtlandet, men det er de ikke engang i nærheden af at være. De tror selv at de er en stor klub, men realiteten er, at man i de sidste fem til seks år, har forværret situationen drastisk, og det er derfor de er i bunden af tabellen.
På trods af sin beskedne trænererfaring, så mener Yorke alligevel, at han er den helt rette mand for klubben.
– Folk vil sige, at jeg ikke har noget erfaring, men vi har set, at folk med masser af erfaring, har haft svært ved at klare jobbet. Jeg kender klubben indefra og ud, og jeg har set på holdet. De er gode nok til at få dem ud af denne situation, og der nok tid til det.
– Villa har brug for noget der virkelig kan give dem en glød nu. Jeg brugte 10 år der. Jeg havde et fantastisk forhold til fansene, og jeg føler bare, at når man kigger rundt på de managere der er ledige lige nu, at klubben har brug for noget lidt mere spændende til at komme og give klubben et løft, siger han til talkSPORT.
Dwight Yotke nåede at spille 232 kampe for Aston Villa og score 76 mål for dem.