Tilfreds Sisto efter indhop: Kunne mærke niveauforskel

Tilfreds Sisto efter indhop: Kunne mærke niveauforskel

838
0
DEL

Pione Sisto er godt tilfreds med spilleminutterne i søndagens landskamp mod Frankrig, og den driblestærke kantspiller kunne mærke en betydelig niveauforskel mellem de franske landsholdsspillere og dem, han til dagligt spiller med og imod. 

FC Midtjyllands eftertragtede guldspurv Pione Sisto fik knap 25 minutter i Telia Parken søndag aften efter at have siddet og trillet tommelfingre i torsdagens kvalifikationskamp i Braga, og den 20-årige offensivspiller er godt tilfreds med udbyttet og ved, at han er nødt til at lægge lidt ekstra på sit spil, hvis han skal kunne stå distancen i længden også.

– Det er altid en fornøjelse at spille på landsholdet. Jeg kan ikke tillade mig at forvente noget spilletid og fik det heller ikke mod Portugal. Jeg havde så håbet på noget mod Frankrig, og det fik jeg heldigvis. Jeg gik ind for at vise, hvad jeg kan, og jeg synes, det gik meget fint, siger Sisto ifølge bold.dk og tilføjer:

– Jeg kunne sagtens mærke, at vi spillede mod klart bedre spillere, end jeg er vant til, og det var fedt. Det er jo dem, jeg gerne ville kunne måle mig med i fremtiden, så jeg besluttede mig for ikke at holde mig tilbage, men bare udfordre mig selv på dette niveau.

– Det gik stærkere end jeg tidligere har oplevet, og det er superfedt, at jeg i en så tidlig alder får den oplevelse. Der er ingen tvivl om, at jeg har et skridt eller to mere at tage, hvis jeg skal være med mod spillere som de franske, hvilket selvfølgelig er min ambition.

I kampens tillægsminutter scorede holdkammeraten Erik Sviatchenko et glimrende langskudsmål, og det var ikke kun en overraskelse for den øvrige danske befolkning, men også Pione Sisto selv, der også havde overskud til at fyre en lille stikpille afsted til sin holdkammerat.

– Jeg har aldrig set ham gøre noget lignende før, og jeg tror også, det var et lucky punch, siger Sisto med et grin.

Gårsdagens indhop betyder, at Sisto kan skrive sin anden landskamp for det danske A-landshold på sit CV.

INGEN KOMMENTARER