Tottenham byder på italiensk komet

Tottenham byder på italiensk komet

561
0
DEL

Tottenham har haft en god sæson indtil videre i Premier League, og holdet er lige nu placeret på en flot fjerdeplads. Det holder dog ikke Spurs fra at tænke på fremtiden, og nu har London-klubben budt på en italiensk komet.

Domenico Berardi har imponeret alt og alle i den italienske Serie A, hvor han har været den helt store oplevelse for Sassuolo. Nu har Tottenham angiveligt budt hele 225 millioner kroner for den italienske komet.

Ifølge Gazzetta dello Sport har London-klubben budt hele 34 millioner euro for den unge angriber, hvilket svarer til godt og vel 225 millioner danske kroner.

Trods sin unge alder har Berardi allerede spillet hele 115 førsteholdskampe for Sassuolo, og samtidig har han scoret 44 mål og lavet 28 assists. Han har også været udtaget til det italienske landshold, men han nåede aldrig at få sin debut, da han var skadet, da muligheden bød sig.

INGEN KOMMENTARER