Træner afslører: Mourinho interesseret i Sevilla-spiller

Træner afslører: Mourinho interesseret i Sevilla-spiller

742
0
DEL

José Mourinho er interesseret i at bringe Sevillas Yevhen Konoplyanka til Stamford Bridge. Det afslører Skakhtar Donetsks cheftræner Mircea Lucescu. 

Søndagens sejr over Aston Villa lunede gevaldigt i Chelsea-lejren, men José Mourinho ønsker fortsat at have flere offensive strenge at spille på.

Derfor har Chelsea-manageren været ude for at sondere markedet i landsholdspausen, og portugiseren var blandt andet tilstede på stadion, da Ukraine og Spanien tørnede sammen.

Ifølge Shakhtar Donetsks cheftræner Mircea Lucescu skulle José Mourinho have holdt særligt øje med Yevhen Konoplyanka, Andriy Yarmolenko og Alex Teixeira. Særligt førstnævnte skulle have fanget Mourinhos interesse.

– Mourinho er interesseret i Yevhen Konoplyanka. Jeg var inde og se Ukraine spille mod Spanien sammen med Mourinho, og han er interesseret i nogle spillere, fortæller Shakhtar-træneren ifølge Independent.

– Måske er det Yarmolenko eller Teixeira. Hvis ikke, så er det Konoplyanka, fortsætter han.

Konoplyanka er tidligere blevet sat i forbindelse med et skifte til Premier League, men dengang stod Liverpool som bejlere.

INGEN KOMMENTARER