UEFA-medlem: PSG kan købe Ronaldo

UEFA-medlem: PSG kan købe Ronaldo

757
0
DEL

UEFA’s ansvarlige for klublicenser, Andrea Traverso, udtaler til Le Parisien, at Paris Saint-Germain godt kan gennemføre en potentiel handel med Real Madrid uden at bryde reglerne for Financial Fair Play.

Selvom de franske mestrer brugte 80 millioner euro på spillere inden denne sæson, såsom Manchester Uniteds Ángel Di María og den lovende venstre-back Layvin Kurzawa fra Monaco siger Andrea Traversi, at der ikke skulle være nogen problemer i at hente Cristiano Ronaldo til den franske hovedstad:

– PSG kan godt købe Cristiano Ronaldo på lovlig vis. Det skyldes at klubben regner med en `return of investment´, der vil gøre at klubben tjener pengene fra købet ind igen, og kan betale lønningerne af indtjeningen.

Den 43-årige italiener fortsætter:

– I 2015, vil PSG højest få et tab på 30 millioner euro, men i 2016 og 2017 skulle de gerne gå i nul. En aftale med Ronaldo vil være mulig, hvis PSG levere et positivt årsregnskab for 2015-2016-sæsonen.

Ronaldo er på det seneste blevet rygtet til en række storklubber, men har selv udtalt at han ønsker at slutte karrieren i Real Madrid.

Læs også: Sky Sport-journalist: Dette kan være Ronaldos sidste sæson i Madrid

Reglerne for Financial Fair Play betyder blandt andet at de europæiske klubber højst må bruge 5 millioner euro mere end de tjener årligt. Dog findes forskellige lempelser af disse regler – hvis man for eksempel kan sikre, at udgifterne er dækket af klubbens ejer eller en anden relateret part, kan klubben få større råderum. Grænsen for, hvor stort et underskud klubberne må have er 30 millioner euro.

Læs også: Ronaldo: Min drøm er at slutte karrieren i Real

INGEN KOMMENTARER