United-boss chokeret over Mourinho-fyring

United-boss chokeret over Mourinho-fyring

489
0
DEL

Mens mange ikke er overrasket over fyringen af José Mourinho i Chelsea, så er flere af managerne i Premier League stadigvæk i chok over fyringen, og det gælder også Louis Van Gaal, der ikke havde forventet, at Mourinho ville være fortid i Chelsea allerede nu.

Det kom som noget af et chok for Manchester Uniteds manager, Louis Van Gaal, da José Mourinho i går blev fyret i Chelsea. Den hollandske manager er således overrasket over, at portugiseren allerede nu er fortid i klubben.

– Det er en stor overraskelse for mig, jeg forventede det ikke. En fantastisk manager med en statistik som ingen i fodboldverdenen har. Men det er stadigvæk muligt, og hvad jeg har sagt på mine egne pressekonferencer er, at det vigtigste er, at resultaterne kommer først, og så kommer kemien mellem spillerne, manageren og staben derefter, fortalte van Gaal ifølge fourfourtwo.com.

– Jeg kan selvfølgelig ikke dømme, hvad der sker hos Chelsea men jeg var overrasket. Sådan er det. Vi ved det, José ved det. Sådan er verdenen, sluttede hollænderen, der selv er udsat for kritik.

Louis Van Gaal er selv en presset mand i Manchester United lige nu, og det kan muligvis være derfor, at hollænderen nu går ud og forsvarer José Mourinho.

INGEN KOMMENTARER