Van Gaal: Buh af mig i stedet

Van Gaal: Buh af mig i stedet

705
0
DEL

Manchester Uniteds manager beder klubbens tilhængere om at rette deres vrede mod ham og ikke hans spillere. 

Tilhængere af Manchester United er så småt ved at være træt af Van Gaals spillestil. Den flydende hurtige fodbold, som tilhængerne før har været vant til, er med hollænderens ankomst blevet erstattet af en mere kynisk tilgang til kampene.

Det har fået fansene til at buhe af spillerne, men det skal stoppe nu, mener Van Gaal, og fortæller fansene, at hvis de er utilfredse med noget, så skal de rette det mod ham.

– Jeg kan kun rådgive fansene til at kritisere manageren i stedet for spillerne, siger han ifølge Daily Mail.

– Det er svært at spille for Manchester United, og der er meget pres på. Det kan man virkelig mærke på Old Trafford med alt den råben, og det er ikke godt for spillerne.

– Det er bedre at pifte efter manageren, fordi jeg har mange års erfaring som manager, og jeg kan håndtere det, siger Van Gaal.

Manchester United møder lørdag West Bromvich på hjemmebane i Premier League.

INGEN KOMMENTARER