Velanset journalist: Abramovich bange for Chelsea-fans

Velanset journalist: Abramovich bange for Chelsea-fans

1347
0
DEL

Chelsea-ejer Roman Abramovich er kendt som værende en yderst konsekvent herre, når resultaterne ikke flasker sig. Ifølge den velansete journalist Guillem Balague er situationen med José Mourinho dog en anden. Den stenrige russer er simpelthen bange for Chelsea-fansenes reaktion.

London-klubben røg i går ud af Capital One Cup oven på et skuffende nederlag til Stoke. Ifølge store dele af den europæiske fodboldpresse kunne dette meget vel være den sidste kamp for ‘The special one’, hvis han ikke formåede at besejre Mark Hughes’ tropper.

I skrivende stund sidder den pressede portugiser som bekendt stadig i det meget varme Chelsea-trænersæde. Årsagen hertil skal, ifølge den spanske fodboldjournalist Guillem Balague, findes i Chelsea-ejerens frygt for fansenes reaktion, hvis russeren vælger at smide det 52-årige Chelsea-ikon på porten. Dette fortæller Balague i en klumme til den spanske avis, AS.

Den russiske milliardær er udmærket klar over portugiserens kultstatus hos ‘The Blues’, og det er eftersigende dette, som afskrækker Abramovich.

Den voksende utilfredshed med Mourinho og de skuffende resultater, kan dog blive russerens måde at retfærdiggøre en eventuel fyring af portugiseren, som i sidste sæson vandt prisen som ‘Årets manager’ i Premier League.

Chelsea møder i weekenden Liverpool på Stamford Bridge, og her er en sejr ganske enkelt påkrævet, hvis den magtfulde russer ikke skal se sig nødsaget til at fyre ‘The special one’.

 

INGEN KOMMENTARER