-Vi kan slå Bayern

-Vi kan slå Bayern

851
0
DEL

Efter to kampe der har udmundet sig i 6 point og en målscore på 6-0 i PL, tager Arsenal på tirsdag imod mægtige Bayern München og den ustoppelige polak, Robert Lewandowski, i Champions League.

Stemningen er høj hos Arsenal-mandskabet i disse dage. Efter en udradering af Manchester United i en 3-0 sejr, gjorde de kunsten efter i går mod knapt så skræmmende Watford, i en kamp der ligeledes blev 3-0.

Theo Walcott, der efterhånden har cementeret sig som Arsene Wengers førstevalg på frontangriber pladsen, er tilsyneladende så begejstret over holdets nuværende form, at han mener de kan slå hvem som helst, selv giganterne fra Bayern München, som de står overfor i den kommende Champions League runde. Således udtaler han sig til goal.com.

– At spille mod et hold som Bayern med deres kvalitet, kommer selvfølgelig til at blive en udfordring for os, men vi spiller hjemme med vores tilskuere i ryggen, og vi får brug for en præstation, der ligner den vi lavede mod Manchester United.

– Vi ved, at vi kan slå alle, og vi kommer til at være 100% klar til denne kamp.

Det er nok den rigtige indstilling at gå ind til denne kamp med, da London-holdet har 0 point i to kampe i Champions League, og de har derfor desperat brug for point, selvom det måske kan virke til at være lidt af en mundfuld, de skal møde på tirsdag på trods af deres imponerende form.

 

INGEN KOMMENTARER