Vidic: Svært at vælge mellem Mourinho og Giggs

Vidic: Svært at vælge mellem Mourinho og Giggs

855
0
DEL

Den tidligere Manchester United-spiller, Nemanja Vidic, mener, at United har en svær beslutning foran sig, hvis man vælger at fyre den nuværende manager, Louis Van Gaal. 

Manchester United-manager, Louis Van Gaal, har været under massivt pres det sidste halve år, og med holdets nuværende placering i Premier League som nr. 6, er snakken om en fyring af Van Gaal intensiveret.

Favoritterne til at overtage Van Gaals job i United er Van Gaals nuværende assistent, Ryan Giggs, samt den tidligere Chelsea og Real Madrid-træner, José Mourinho.

Læs også: Engelske hold fryder sig over Juventus-exit

Og netop valget mellem de to personer er ret svært, mener Nemanja Vidic.

– Jeg kan god lide tanken med Giggsy, men Mourinho har tidligere haft stor succes, siger Vidic til BBC Sport.

– Det er et svært valg. Er Giggsy klar endnu? Han ved det. Klubben ved det, og jeg er sikker på, at de vil have en ærlig samtale sammen. Jeg ønsker, at der bliver valgt en der kender klubben, og ved, hvad der er bedst for klubben. Jeg har delt omklædningsrum med ham (Ryan Giggs, red.) og jeg ved, at han vil det.

Læs også: Boysen: Jeg får kuldegysninger af at løbe på banen til “jump”

Også Mourinho har Vidic en masse roser til.

– Mourinho spiller fodbold på en bestemt måde, som alle kender, og jeg respekterer bestemt Mourinho som manager. Han er en af de bedste der nogensinde har været, sammen med managers som Pep Guardiola og Sir Alex Ferguson, siger Vidic.

Uanset hvem United måtte vælge som manager, så ønsker Vidic blot at se United tilbage i toppen af Premier League hurtigst muligt.

INGEN KOMMENTARER