Vraget Bendtner får ikke lov at skifte

Vraget Bendtner får ikke lov at skifte

746
0
DEL

Nicklas Bendtner har de seneste kampe været henvist til tribunerne, men Wolfsburg vil ikke skille sig af med den danske landsholdsangriber. 

Nicklas Bendtner startede indeværende sæson som lyn og torden. Vigtige og matchvindende scoringer, som vi kender det fra landsholdet, men siden da er meget vand løbet under broen.

Den kontroversielle dansker er atter ude i kulden i Wolfsburg, men selvom Folkevognsklubben ikke ønsker at bruge Bendtner, så har de angiveligt nægtet at sælge ham videre.

Ifølge BT’s kilder er Nicklas Bendtner selv rigtig træt af situationen og ønsker en afklaring. Avisen skriver, at danskeren og hans repræsentanter vil have et møde med Wolfsburg-ledelsen inden jul.

Som situationen står nu, er 27-årige Nicklas Bendtner fjerdevalg hos cheftræner Dieter Hecking bag Bas Dost, Max Kruse samt den tyske landsholdsspiller André Schürrle.

INGEN KOMMENTARER