Watford-bomber: Vil være svært at sige nej til Manchester United

Watford-bomber: Vil være svært at sige nej til Manchester United

1229
0
DEL

Odion Ighalo har været i forrygende målform i dette års Premier League. Det har fået de europæiske topklubbers opmærksomhed, men selv har hovedpersonen dog kun svaghed for én klub i verden. 

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Watford F.C. i disse tider har en yderst skarp nigerianer løbende oppe foran. Klubben, der i marts sidste år sikrede sig oprykning til Premier League, står godt rustet efter første halvdel af sæsonen. Således har Quique Flores’ tropper allerede skrabet 29 point til sig.

En af grundene er helt sikkert, at Watford har nydt godt af 26-årige Odion Ighalo, som ligger nummer tre på topscorerlisten med 14 mål.

Målmaskinens præstationer er naturligvis ikke gået ubemærket hen, og blandt andet Atletico Madrid og Roma skulle stå klar i kulissen for angriberens underskrift.

Alle disse transferspekulationer rører dog ikke Ighalo, men bomberen kan kun forestille sig at forlade Watford for én klub.

– Jeg skal ingen steder, men hvis Manchester United banker på døren, vil det være svært at sige nej, indrømmer Ighalo til The Sun.

Den nigerianske målscorer lægger ikke skjul på, at De Røde Djævle var klubben, han støttede som lille. Det skyldes en angrebsduo, der i slut 90’erne scorede mål på samlebånd.

– Jeg elskede at se Andy Cole og Dwight Yorke. De var mine idoler, og det har altid været en drøm at spille på Old Trafford, fortæller Ighalo.

Machester United har i denne sæson været utroligt langt fra fordums styrke. Målene mangler, og der rettes især stor kritik af klubbens engelske all-time topscorer på landsholdet, Wayne Rooney. Den røde del af Manchester kan altså godt bruge lidt forandring oppe foran, og kærligheden til United er der tilsyneladende fra Ighalos side.

Watford indtager lige nu en niende plads i Premier League. De har 12 point ned til nedrykningsstregen.

Læs også: Watford-anfører: Ighalo skal ingen steder!
                 Rygte: Roma leder efter offensive kræfter Premier League

 

INGEN KOMMENTARER