Wenger: Barkley er helt speciel

Wenger: Barkley er helt speciel

776
0
DEL

Arsène Wenger fortæller på et pressemøde forud for Arsenals kamp mod Everton lørdag eftermiddag, at han har et særligt godt øje til den talentfulde offensive midtbanespiller Ross Barkley.

Wenger peger på at 21-årige Ross Barkley har spillet jævnligt på både landsholdet og i Everton, hvor han har bidraget med to mål for hvert hold, og dermed har bevist sig selv:

– Han er 21 år og spiller jævnligt for landsholdet. Det beviser altid at man har et særligt talent. Han har et stort potentiale fordi han har en god kombination af teknisk og fysisk kvalitet. Han har hvad der skal til i moderne fodbold, og han er helt klart en af de mest lovende talenter.

Om den kommende kamp mod Everton fortæller Wenger at man har en god følelse i Gunners-lejren:

– Vi har altid en `feel-good-faktor´ i vores klub, medmindre resultaterne udebliver. Vi har et godt sammenhold, men får ikke altid de nødvendige resultater. Vi har haft en god stime af kampe og det hjælper selvfølgelig på selvtilliden. Nu har vi en stor kamp foran os mod Everton, og vi vil gøre alt for at fortsætte vores stime. Vi har al fokus rettet mod den kamp.

Arsenal – Everton vises kl. 18:30 på kanal 6 lørdag den 24/10.

INGEN KOMMENTARER