Wieghorst: Defensiven skal forbedres mod FCN

Wieghorst: Defensiven skal forbedres mod FCN

798
0
DEL

Det er ikke meget mere end to uger siden at FCN og AGF tørnede sammen på kunstgræsset i Farum, hvor sjællænderne fik en fortjent 2-0-sejr. Nu ser AGF-træneren Morten Wieghorst frem til at få revanche på Ceres Park.

I et interview til AGF TV fortæller Morten Wieghorst lidt om situationen i AGF-lejren efter landsholdspausen og til spørgsmålet om, hvilke forventninger man har til søndagens superligakamp svarer Morten Wieghorst:

– Det er ikke så lang tid siden vi mødte dem sidst. Det var på en anden slags fodboldbane og det gør en forskel at spille på kunstgræs. De var klart bedst i 1. halvleg, hvor vi gør det svært for os selv ved at lukke to mål ind. Der var klar fremgang i 2. halvleg, men det vi overordnet skal forbedre er at vi skal true FCN noget mere og skabe flere chancer. Derudover skal defensiven generelt også forbedres i forhold til den 1. halvleg vi spiller i Farum. Der er flere facetter af spillet vi skal have pillet lidt ved, men det er selvfølgelig ikke noget jeg vil fortælle pressen om før kampen.

Hele interviewet kan ses her.

AGF indtager lige nu en 9. plads mens FC Nordsjælland ligger nummer 7. De seneste fem indbyrdes opgør har budt på to sejre til FCN, to uafgjorte og en enkelt sejr til AGF.

AGF – FCN spilles søndag d. 18/10 kl. 13:30.

INGEN KOMMENTARER