Rystet Zanka: Det skulle jo bare have været en god bytur

Rystet Zanka: Det skulle jo bare have været en god bytur

830
0
DEL

Mathias Zanka Jørgensen, der til daglig optræder for FC København var i går til stede i Paris midt under terrorangrebet. FCK-stopperen erkender ærligt, at han er i chok over angrebet i går, og han fortæller, at det hele bare skulle have været en hyggelig bytur.

Det er ikke hver dag, at man forbinder FC København med et terrorangreb i i Frankrig. Det var desværre tilfældet i går, da Mathias Zanka Jørgensen på tætteste hånd oplevede terrorangrebet i Paris, og den danske forsvarsspiller er meget rystet over angrebet, og han fortæller i et ærligt interview til TV2, at det ikke er gået op for ham endnu, hvad der skete.

– Det var jo meningen, at det bare skulle være en god bytur. Mine kammerater og jeg stod sammen med hundrede menesker og drak et glas vin. Jeg gik over på den anden side, for vi skulle videre, men pludselig kunne jeg bare se en maskeret mand og et gevær, fortæller en tydelig rørt Mathias Zanka Jørgensen til TV2, og han fortsætter:

– Pludselig kunne jeg se, at en dame lå på jorden få meter fra mig. Jeg skyndte mig at ringe til familiemedlemmer og venner, som jeg vidste befandt sig i Paris. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Det er ikke gået op for mig endnu, hvad der skete i går.

Mathias Zanka Jørgensen har ikke været udtaget til U21-landsholdet eller landsholdet, og derfor kunne FCK-stopperen med god samvittighed tage et lille afbræk fra hverdagen, men danskeren glemmer nok ikke lige weekendturen til Paris lige foreløbig.

 

INGEN KOMMENTARER