Zidane: Bale og Ronaldo er ikke til salg

Zidane: Bale og Ronaldo er ikke til salg

818
0
DEL

Klublegende og træner for Real Madrids B-hold Zinedine Zidane har i et interview med Marca gjort det klart, at stjerneduoen under ingen omstændigheder forlader hovedstadsklubben. 

Både Cristiano Ronaldo og Gareth Bale blev i sommerens løb rygtet til de engelske giganter fra Manchester United, der angiveligt var klar til at sprænge banken i bestræbelserne på at sikre sig bare en af stjernespillernes underskrift.

Som bekendt var dette ikke andet end varm luft, da ingen af handlerne fandt sted, og begge spillere har fortsat adresse i det spanske. Hvis man skal tro den tidligere Real Madrid-stjerne Zidane kommer handlerne heller aldrig til at finde sted.

– Ronaldo er ikke til salg, understreger den franske fodboldlegende og fortsætter:

– Selvfølgelig vil klubber have fingrene i Gareth (Bale, red.), eftersom han er en af de bedste i verden, men jeg ved ikke hvordan, vi kan gøre det mere klart. Gareth har gjort det klart, hans agent har gjort det klart, vi har gjort det klart – hans fremtid ligger i Real Madrid, siger klublegenden til det spanske medie.

– Vi køber de bedste spillere, vi sælger dem ikke, afslutter han.

Den walisiske superstjerne menes at have en værdi på 725 mio. kr, mens Ronaldo menes at have en værdi på omkring 925 mio. kr. på det internationale transfermarked.

Mon ikke disse astronomiske beløb afskrækker Manchester United og andre storklubber, der vil have fingrene i stjerneduoen?

INGEN KOMMENTARER