Den franske legende, Zinedine Zidane, er af den overbevisning, at PSG er bedre end de tyske giganter, FC Bayern München. Ifølge ham er kun Real Madrid på lige fod med de franske mestre.
Zinedine Zidane har en fremragende fodboldkarriere i bagagen, hvor han blandt andet kan skrive fem år hos både Juventus og Real Madrid på CV’et.
Nu er den pensionerede franskmand træner og sportsdirektør hos netop Real Madrid, og han tror, at årets Champions League-titel kommer til at ende hos enten de spanske giganter eller hos PSG:
– For mig at se er Real Madrid og PSG de to bedste klubber i Europa lige nu, siger den 43-årige franskmand til Canal + og fortsætter:
– Paris kender ligaen ud og ind, og de er på et helt andet niveau end deres rivaler.
– De er de bedste hold i Europa, måske med FC Barcelona ved sin side. Bayern München er lige under disse hold, mener den tidligere midtbanespiller.