Zlatans sidste chance?

Zlatans sidste chance?

750
0
DEL

Hvorvidt den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic får muligheden for at deltage i endnu en international slutrunde er fortsat uvist, hvis ikke tvivlsomt. Hans mulighed for at være repræsenteret i næste års EM-slutrunde i Frankrig kommer fuldstændig an på svenskernes evne til at besejre Danmark i de kommende to play-off-kampe.

I november 2013 stod svenskerne i en situation, der ligner den de står i nu til forveksling. Her var der ligeledes tale om play-off-kampe for at komme med til en international turnering. Dengang blev svenskernes håb dog lagt i ruiner af et hat-trick fra selveste Cristiano Ronaldo. Portugal havde altså gæstet Sverige. Et møde der fik katastrofale følger, i forhold til svenskernes kvalifikation til VM 2014. Zlatan havde dog, som det næsten er blevet en vane for ham, en kæk bemærkning klar trods det smertelige nederlag.

– En ting er sikkert. Et verdensmesterskab uden mig er ikke værd at se, så det er ikke det værd, at vente på verdensmesterskabet.

Her to år senere er Zlatan og Sverige endnu engang havnet i pley-off, denne gang mod det danske landshold. Zlatan sagde for to år siden, at det kunne være hans sidste VM. Derfor kan det forventes at de kommende play-off-kampe mod Danmark betyder mere for den svenske anfører end som så. Målene scorer Zlatan stadig på samlebånd for sin klub Paris Saint-Germain, men han bliver ikke yngre. Faktisk fyldte den populære svensker 34 år, i oktober måned.

Svenskerne har traditionen og fortiden på deres side, hvad angår kvalifikation til EM. De har således ikke gået glip af et EM siden 1996.

Det svenske landshold kan vise sig at blive dybt afhængige af Zlatan Ibrahimovic, der faktisk aldrig har formået at score mod Danmark. Faktisk står svenskerne noteret for nul mål de seneste fem indbyrdes opgør. Det femte blev vel at mærke spillet helt tilbage i 2007. Hvorvidt det er positivt eller det blot giver Zlatan og svenskerne mere blod på tanden må den nærmeste fremtid vise.

INGEN KOMMENTARER