Francis Coquelin er på rekordtid gået fra den nederste del af hierarkiet på Arsenals Premier League-mandskab til at indtage tronen som en af holdets bærende kræfter. Santi Cazorla har kaldt den nu 24-årige midtbaneslider en usleben diamant, mens træner Arsène Wenger roser hans evne til altid at balancere holdet og holde sig til de elementer af spillet, han mestrer. Fansene har sultet efter en klassespiller på den defensive midtbane, og med Coquelin har de endelig fået svar på deres bønner.
De unge år
Historien om Francis Coquelin begynder i den lille franske by Laval, i det sydvestlige Frankrig. Her kom Francis til verden den 13. maj 1991 og begyndte at spille fodbold i den lokale klub AS Laval Bourny. Som tiden gik, begyndte han at skille sig ud i forhold til sine jævnaldrende holdkammerater, og som 14-årig søgte han derfor mod den lidt større klub, Stade Lavallois, der spillede i den næstbedste franske række. Herfra blev han udtaget til diverse U-landshold, og det var også herigennem, at Arsenals talentspejdere fik øjnene op for den unge franskmands talent.
I 2007 spillede Coquelin flere kampe for det franske U-17-landshold, og som 16-årig blev han, som en følge heraf, inviteret til en prøvetræning hos Arsenal. Ved besøget ydede han nok til at London-klubben tilbød ham en kontrakt. Han har senere udtalt, at prøvetræningen var som en krig, hvor spillerne gik så meget til den, at han overvejede, om han ville tilbage. Heldigvis, for ham og Arsenal, valgte han i sidste ende at takke ja.
Den svære begyndelse
Den 23. september 2008 fik Coquelin sin debut for Arsenals førstehold som indskifter i en 6-0-sejr over Sheffield United i Carling Cuppen. Efterfølgende rakte talentet dog ikke til andet end sporadiske optrædener for førsteholdet, og de følgende år fik Coquelin mest spilletid i diverse cupturneringer og træningskampe.
I sæsonen 2010/2011 blev den nu 19-årige Coquelin lejet ud til Ligue 1-klubben Lorient i sit hjemland, hvor han havde rimelig succes og fik en del spilletid. Turen gik dog tilbage til England og Arsenal i sæsonen 2011/2012, og her ventede hans Premier League-debut. Grundet diverse skader i truppen blev Coquelin valgt til start-elleveren mod Manchester United den 28. august i et 8-2-nederlag, hvor Coquelin blev erstattet efter 62 minutter. En miserabel måde at starte sin Premier League-karriere på, men resten af sæsonen bød dog på lidt opmuntring i form af en kåring som ”Man of the Match ” i London-derbyet den 2. oktober mod Tottenham og i alt 10 ligakampe til franskmanden – de fleste som indskifter.
Således fortsatte Coquelin og Arsenal ind i sæsonen 2012/2013, hvor det også kun blev til enkelte kampe hist og pist, mens den faste plads i startopstillingen lod vente på sig.
I sæsonen 2013/2014 skulle der igen ske noget nyt, og den sultne franskmand blev lejet ud til SC Freiburg, hvor han opnåede 16 kampe i Bundesligaen.
Da han vendte tilbage til Arsenal i den følgende sæson, lå det i luften, at Francis Coquelin måtte søge nye græsgange for at få indfriet sine mål som professionel fodboldspiller, men Wenger og Arsenal var ikke klar til at slippe ham helt, og man valgte derfor i november igen at leje ham ud. Denne gang til Championship-klubben Charlton Athletic. Her blev han fast mand fra starten og nåede fem kampe, før et uventet opkald fra Arsène Wenger ændrede hans egne og i særdeleshed Arsenals fremtidsudsigter.
Coquelin indtager tronen
Wenger ringede for at meddele, at tiden var inde til at returnere til Emirates Stadium grundet en længerevarende skade til Mikel Arteta. I første omgang var Coquelin vred over at blive kaldt tilbage til det Arsenal-mandskab, han rent mentalt efterhånden havde forladt. I Charlton havde han endelig fundet en klub i England, der ville bruge ham fast hver uge og udnyttede hans kvaliteter. I sin første kamp efter tilbagekaldelsen startede han ude og blev skiftet ind i slutminutterne, men allerede mod West Ham ugen efter fik han sin første start, og resten af historien om Francis Coquelin er nærmest et rent eventyr. Han indtog med sin aggressive stil den defensive midtbane på et Arsenal-hold, der længe havde hungret efter en solid 6’er og udgjorde i de følgende kampe et solidt skjold foran fire-back-kæden. Den største skalp i den 24-åriges kometkarriere kom, da Arsenal, med Coquelin i startopstilling, erobrede FA Cup-trofæet mod ærkerivalerne fra Tottenham den 30. maj 2015.
Francis Coquelin har indledt sæsonen 2015/2016 med en række sublime kampe fra start hos Arsenal og bliver hyldet som en af de bedste defensive midtbanespillere i Premier League. Med sine mange bolderobringer, tacklinger og den energiske fighter-mentalitet har han indtaget ligaen med storm og forklarer selv, at han aldrig tvivlede på sine evner:
– Ikke for at lyde selvfed, men jeg har altid troet på mig selv. Jeg havde bare brug for at spille flere kampe i træk. Jeg har altid vidst at jeg kunne gøre gode ting, og nu gav træneren mig chancen for at vise det.
Statistikkerne viser, at Arsenal lukker færre mål ind med Coquelin på holdkortet, og såfremt formen holder, peger alt mod, at den ærgerrige midtbanespiller kan få en stor karriere hos The Gunners.
Arsène Wenger har forklaret, at han altid havde troen på den unge franskmand, men at han ville have ham til at fokuserer mere på sit boldvindende potentiale fremfor at forsøge at sætte spillet offensivt. Det er ifølge Wenger årsagen til Coquelins pludselige indtog på den store fodboldscene:
– Jeg forklarede, inden vi lejede ham ud, at jeg kunne lide hans boldvindende stil mere end hans playmaker-potentiale, og at han skulle fokusere mere på det defensive. Han tog til Charlton, og tilbagemeldingerne derfra var positive. Vi hentede ham ind, da Arteta blev skadet, og han overraskede alle med sine præstationer – inklusiv mig selv.
Wenger troede altid på Coquelin og gik bevidst efter at leje ham ud frem for at sælge. Det er der nok mange Arsenal-fans, der priser sig lykkelige for i dag.
