Lørdag aften udspillede Europas største opgør sig mellem de to spanske giganter, FC Barcelona og Real Madrid. Det catalanske hold har i denne sæson vist skræmmende styrke, og havde op til kampen ikke tabt i 39 kampe. Real Madrid derimod, har allerede skiftet træneren én gang i denne sæson, da Rafa Benitez blev fyret efter en skuffende halvsæson.
Hos Real Madrid er det nu Zinedine Zidane, der patruljerer på sidelinjen, og han gik ind til opgøret med visheden om, at han potentielt kunne blive den første Madrid-træner siden Bernd Schuster til at vinde sit første El Clasico.
Luis Enrique havde valgt Barcelonas absolut stærkeste 11 til opgøret, hvor Bravo vogtede målet med Alves, Pique, Mascherano og Alba i forsvaret foran sig. På midtbanen skulle Busquets, Rakitic og Iniesta forsøge at kontrollere kampen, og servicere fronttrioen bestående af Messi, Suarez og Neymar.
Zidane stillede op med Navas mellem stolperne, og Carvajal, Pepe, Ramos og Marcelo foran sig. Den eneste lille overraskelse i Real-opstillingen var valget af Casemiro som defensivt anker. Centralt huserede også Kroos og Modric, mens Bale, Benzema og Cristiano Ronaldo ledte angrebene.
Barcelonas asymmetriske opspil:
Eftersom Enrique stillede op med sine stærkeste 11 kort var den umiddelbare forventning, at der ikke skulle pilles ved det succesfulde 4-3-3 udgangspunkt. Fra kampens start tegnede sig dog et billede af en markant taktisk ændring både i det indledende opspil, samt på Barcelonas sidste tredjedel. Nedenfor ses Barcelonas struktur i opspillet, hvor Alba danner en 3-backkæde med Pique og Mascherano, mens den anden back, Alves, står længere fremme i banen. Derudover er det interessant at udpege Messis positionering meget centralt i banen (blå ring). I denne sæson har Messis typiske udgangspunkt været længere mod højre kant, om end han naturligvis altid har lov til at bevæge sig frit rundt på banen. Man kan som tilskuer undre sig over denne ændring, når man tager Barcelonas fantastiske sæson in mente, men ændringen kan muligvis forklares på baggrund af Real Madrids taktiske oplæg. Under Zidane har madrilenerne forsøgt at lægge presset højt på banen, men i lørdagens opgør var det et ændret, mere defensivt udtryk. Derfor kan Albas dybe positionering i en 3-backkæde i opspillet måske begrundes med, at man forventede et højt pres fra Real Madrid, hvor Alba skulle skabe overtal i opspillet. En anden forklaring kan blot være, at Luis Enrique var bekymret for Gareth Bales hurtighed, hvorfor Alba måtte udvise større forsigtighed i hans ellers normale offensive løb.
Reals defensivt, centraliserede udtryk:
Real Madrid startede kampen i en dyb, defensiv 4-5-1 blok, som til tider mindede om José Mourinhos tid i klubben. Dette var ikke synderligt effektivt i opgørets første tyve minutter, hvor Barcelona i høj grad dominerede kampen, og skulle have være foran. Ideen var dog ganske klar: Real Madrid forsøgte at gøre banen smal, og minimere Barcas angreb gennem midten. Madrid-holdet var dog en anelse for passivt i indledningen, hvilket resulterede i, at Barcelona-spillerne relativ nemt kunne kombinere sig til chancer. Senere hen fik hovedstadsklubben dog bedre styr på defensiven. Modric ydede blandt andet et stort stykke arbejde for at stoppe Iniestas indflydelse ved ofte at følge ham helt tæt ind bag Bale(blå ring) som delvist presser boldholderen Alba, som det er illustreret nedenfor. Det er første gang i denne sæson, at Real Madrid for alvor bevarer en stærk, defensiv kompakthed.
Et andet aspekt af Madrids defensiv var valget af Casemiro, som i forbindelse med Messis centrale position skulle vise sig at være særdeles klogt. Brasilianeren var nemlig ofte i tæt afstand fra verdensstjernen, hvorfor han hurtig kunne lukkes ned. (billedet nedenfor) Dette efterlod naturligvis et forholdsvist stort rum bag Casemiro, men Kroos og Modric var hurtige til at lukke disse, når Messi gik ned i banen.
Real Madrids chanceskabelse og kontramuligheder:
I første halvleg havde Los Blancos problemer med for alvor at skabe faretruende muligheder mod Barcelonas mål. Dette var til dels, fordi Bale og Ronaldos udgangspunkt var for langt fremme på banen, hvorfor de hverken kunne modtage bolden i fødderne, eller nå op i fart i forbindelse med dybdeløb. (billede nedenfor). På billedet kan desuden også betragtes det mandsorienterede, høje Barcelona-pres i en 4-1-3-2/4-4-2- formation.
Barcelonas offensive struktur:
Ser man bort fra kampens første 20 minutter, havde Barcelona-mandskabet anderledes svært ved at skabe chancer. En af årsagerne bag dette var de manglende rotationer i højre side mellem Alves, Rakitic og Messi, som mod Real Madrid blev for stationære. Der var ingen, der forsøgte at true Marcelo og Ronaldos område, som ellers ikke er kendt for deres defensive kvaliteter. I stedet var højrekanten ofte lagt øde hen (billede nedenfor), hvilket både betød, at Barcelona ikke kunne skabe chancer derigennem, samt at Marcelo havde frit lejde til at komme frem i banen og hjælpe den madrilenske offensiv.
Konklusion:
Real Madrid formåede at vende en dårlig start, og brød dermed Barcelonas flotte ubesejrede stime i en kamp, der endte med at blive spillet på Zidanes præmisser. Barcelona kunne ikke skabe det flydende spil, der har været kendetegnende for holdet længe; dette delvist pga. Messis positionering, samt Reals pludseligt fundne kompakthed.
