Zinedine Zindane har sluttet sig til en meget eksklusiv gruppe. Da han overtog trænersædet i Real Madrid, blev han den kun ottende Ballon d’Or-vinder, der har taget springet og er blevet træner.
Syv Ballon d’Or-vindere har, før Zidanes tiltræden i Real Madrid, indtaget et trænersæde efter at have lagt de Ballon d’Or-vindende støvler på hylden.
Franz Beckenbauer (1972 og 1973)
Han blev tysk landstræner i 1984, hvilket vil sige, at han stod i spidsen for Tyskland da de tabte til Argentina i VM-finalen 1986. Fire år senere tog han dog revanche og ledte Tyskland til det tredje verdensmesterskab for deres vedkommende. Han trak sig tilbage som træner efter at have været i Marseille og Bayern München.
Luis Suarez (1960)
Luis Suarez startede sin træner-karriere i forholdsvist beskedne kår. Han debuterede således som cheftræner for Genoas ungdomakademi. I løbet af sommeren 1974 overtog han trænersædet hos sin gamle klub, Inter. Efter at have trænet Gagliari og SPAL, som begge er italienske klubhold, blev Suarez træner for Spaniens U21-landshold, som han ovenikøbet ledte til en EM-titel i 1986. Derefter stod han i spidsen for Spaniens A-landshold ved VM i Italien 1990. Herefter var sidste stop endnu en omgang med Inter. Her var Suarez dog ved at være brændt ud, hvorfor det ikke blev nogen succes.
Marco van Basten (1988, 1989 og 1992)
Efter at have debuteret som træner for B-holdet hos Ajax, blev Van Basten hollandsk landstræner. Han formåede at kvalificere det hollandske landshold til VM 2006 i Tyskland og EM 2008 i Østrig og Schweiz. Herefter trådte han tilbage som landstræner og kom til at husere i den hollandske liga, blandt andet i spidsen for Ajax, Heerenveen og AZ Alkmaar.
Lothar Matthäus (1990)
Lothar Matthäus er den spiller, hvis man ikke tæller målmændene med, der har deltaget i flest VM-slutrunder (fem). Han debuterede som træner i Rapid Wien, men efter at have misbrugt muligheden for at vinde det østrigske mesterskab, forlod Matthäus klubben. Han blev aldrig en rigtig succesfuld træner på trods af at have trænet både Ungarn og Bulgariens landshold samt klubber såsom Partizan Beograd og Atletico Paranaense.
Kevin Keegan (1978 og 1979)
Kevin Keegan førte Newcastle op i Premier League og endda helt ind i titel-kampen. Efter Newcastle blev Keegan først Fulham-træner, dernæst blev han engelsk landstræner, hvorefter turen igen gik til Premier League og Manchester City. Efter Manchester City havde Keegan kun et enkelt år tilbage som træner. Det ene år valgte han at bruge i Newcastle, hvor han altså også var debuteret som træner.
Hristo Stoichkov (1994)
Stoichkov blev landstræner for Bulgarien, hvor han nærmest var folkehelt, men formåede ikke at kvalificere landet til en eneste af de store, internationale slutrunder. Han kæmpede imod nedrykning som Celta Vigo-træner i 2007, men tabte kampen. Derefter flyttede han til den Sydafrikanske klub Mamelodi Sundowns og den bulgarske klub Litex Lovech.
Michel Platini (1983, 1984 og 1985)
Platini begyndte sin træner-karriere i 1988 som fransk landstræner. To år senere, altså i 1990, formåede Platini ikke at kvalificere Frankrig til VM 1990 i Italien. To år senere, altså i 1992, slog Frankrig, stadig med Platini i spidsen, Spanien ud på vej til EM 1992. To uafgjorte resultater samt et nederlag til Danmark sørgede for, at Frankrig ikke kom længere end til gruppespillet, hvilket også betød slutningen på Platinis træner-karriere.
