Officielt: Emil Larsen rykker til USA

Officielt: Emil Larsen rykker til USA

1240
0
DEL

Emil Larsen er fortid i OB. Fremover skal den vævre dribler tørne ud i MLS for Columbus Crew. 

Forholdet mellem OB og Emil Larsen har længe været iskoldt, og nu skilles de to parters veje sig som forventet også.

Den driblestærke kantspiller rykker således til USA, hvor han fremover skal spille for MLS-klubben Columbus Crew.

Skiftet går igennem med øjeblikkelig virkning, skriver OB på deres hjemmeside, og den fynske klubs sportsdirektør har da også lidt ord med på vejen til Larsen.

– Der er ingen tvivl om, at Emil Larsen er en rigtig dygtig spiller, som har nogle helt særlige kvaliteter. Samtidig har det også været åbenlyst for alle, at han ikke har følt sig til rette i OB i den seneste periode. Derfor har det været oplagt for både Emil og os, at tage imod muligheden for at han kan starte på en frisk i en ny liga med et attraktivt sportsligt niveau, siger sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

– Vi ønsker Emil al mulig held og lykke og håber at se ham præstere på sit topniveau i den amerikanske liga.

Emil Larsen kom til OB fra Lyngby i 2012.

INGEN KOMMENTARER