Zohore: Jeg er ikke kommet for at sidde på bænken

Zohore: Jeg er ikke kommet for at sidde på bænken

1103
0
DEL

Efter en omgang pinball havnede Kenneth Zohore i Cardiff i transfervinduet, og det er en top tændt dansker, der rejser til Wales. 

Som vi tidligere har skrevet om her på Sambabold.dk, så er det en noget spøjs transferaftale, der har sendt Kenneth Zohore til den walisiske klub Cardiff.

Cardiff må grundet et brud på Finacial Fair Play-reglerne egentlig ikke købe spillere, men fordi klubbens ejer, den karismatiske Vincent Tan, ejer både Cardiff og Belgiske KV Kortrijk, fandt han på først at købe Zohore til Kortrijk for derefter at leje ham ud til Cardiff, hvilket er helt i tråd med transfer-reglerne.

Læs også: Medie: Zohore-skifte godkendes Football League

Den pudsige transfer har gjort Zohore til genstand for en massiv opmærksomhed hos medier og fodboldinteresserede, men det påvirker ikke Zohore selv.

– Det har været nogle meget hektiske dage, og jeg er glad for, at det nu er faldet på plads. I sidste ende er det her bare en lejeaftale, og det har jeg prøvet før. Det gør mig ikke noget, hvordan ejerforholdet er i klubberne. Jeg er kommet her for at spille fodbold og ikke andet, Udtaler Kenneth Zohore til BT.

Zohore skal nu prøve kræfter med den samme klub som angrebskollega Andreas Cornelius floppede i, men det rør ikke Zohore, som har fuldt fokus på eget talent.

– Jeg er ikke kommet her for at sidde på bænken. Jeg skal hjælpe holdet med at score mål og komme højere op i tabellen. Men jeg skal lige vænne mig til det hele, og det er klubben og jeg afklaret med. Jeg har altid sagt, at hvis jeg får regelmæssigt med spilletid, så kommer det hele af sig selv, siger 22-årige Kenneth Zohore.

INGEN KOMMENTARER