Marcello Lippi: Juventus-Napoli er ikke afgørende

Marcello Lippi: Juventus-Napoli er ikke afgørende

1625
0
DEL

Marcello Lippi, der tidligere har vundet VM som italiensk landstræner, mener ikke, at den forestående kamp mellem Juventus og Napoli bliver afgørende. Lippi mener dog, at en eventuel sejr vil betyde mest for Napoli.

De to top-hold i Serie A mødes i Torino på lørdag. Inden kampen adskilles de to klubber således kun af to point. I forbindelse med kampen har Marcello Lippi, der har trænet begge klubber, taget de analytiske briller på.

– Hvad end der sker på lørdag, vil der stadig være 13 kampe eller 39 point til slutningen af sæsonen, udtalte Lippi til Radio2.

– Uanset hvad resultatet bliver, vil det ikke være afgørende.

Selvom de to klubber kun adskilles af to point, så er det altså Napoli, der indtager førstepladsen mens Juventus indtager andenpladsen. Det har ifølge Lippi også noget at sige forud for lørdagens top-kamp.

– Hvis de vinder, så vil Napoli have fem point ned til nærmeste forfølger. Så ja, en sejr ville betyde mest for Napoli.

Juventus kan dog overhale Napoli og selv indtage en kneben førsteplads, hvis de formår at slå Napoli. Den Gamle Dame har hjemmebanefordelen og er på forhånd udråbt til svage favoritter, men alt kan ske.

 

INGEN KOMMENTARER