Liverpool skrotter planer om højere billetpriser

Liverpool skrotter planer om højere billetpriser

1142
0
DEL

Liverpool undskylder og meddeler at man ikke hæver billetpriserne til den kommende sæson alligevel.

Klubben blev udsat for massiv kritik fra alverdens fans og medier efter offentliggørelsen af en plan, der indebar at man ville hæve prisen på visse billetter til 77 pund, hvilket svarer til cirka 700 danske kroner.

Det har klubben nu taget til efterretning og man har i stedet valgt at fastfryse priserne. Det meddeler klubben på sin hjemmeside onsdag.

Der fulgte i samme ombæring en undskyldning til fansene.

Tusinder af disse forlod Anfield efter 77 minutters spil af lørdagens hjemmekamp mod Sunderland som en symbolsk protest mod de dyrere billetter.

På det tidspunkt førte Liverpool kampen 2-0, men den sluttede siden 2-2.

– Som et symbol på vores tilhørsforhold og intentioner for klubben fastfryser vi priserne for både 2016/2017 og 2017/2018-sæonen. De næste to sæsoner vil der altså ikke bliver ændret i billetpriserne, skriver ledelsen blandt andet på hjemmesiden.

Temaet omkring billetpriser har været et stort diskussionsemne, og tidligere onsdag meddelte Storbritanniens premierminister, David Cameron, at han ville kigge nøje på et forslag om at lade fans komme med på råd på bestyrelsesniveau i klubberne.

INGEN KOMMENTARER