Sunderland har ophævet samarbejdet med den engelske kantspiller Adam Johnson. Bruddet kommer efter, at den tidligere engelske landsholdspiller har erklæret sig skyldig i seksuel omgang med en mindreårig.
For nyligt kom det frem, at Adam Johnson, der har spillet i Sunderland siden 2012, havde brudt den engelske lov i form af seksuel omgang med en mindreårig på 15 år. Johnson erklærede sig skyldig i de anklager, som var placeret på ham, og det har nu fået Sunderland til at reagere.
Læs også: Sag om dommersnyd i novembers El Clásico afgjort
Således kunne Sportsmail i går bringe nyheden om, at Johnsons kontrakt var blevet ‘revet i stykker’.
På et pressemøde med The Black Cats’ manager, Sam Allardyce, kom det frem, at spilleren ikke længere var i betragtning til lørdagens møde med Manchester United.
Adam Johnson nåede at score 18 mål i 109 kampe for Sunderland.
Læs også: Brian Laudrup: Wengers foldboldfilosofi er guf for Leicester City








