Træneren for AC Milan, Sinisa Mihajlovic, insisterer på, at morgendagens kamp mod Juventus ikke vil være afgørende.
Kampen mellem Juventus og AC Milan, der løber af stablen i morgen aften klokken 20:45, er en af de største kampe i Serie A. Begge mandskaber har dog langt fra fået den bedst tænkelige start på den nye sæson i Serie A. Værst står det dog til for de forsvarende mestre Juventus, der i øjeblikket indtager 7. pladsen i Serie A. AC Milan er placeret en enkelt plads, og to point, over morgendagens modstander fra Torino. Alligevel nægter Mihajlovic, at kampen i morgen vil blive afgørende.
– Det er nyttesløst at tale om vigtigheden af en kamp mod Juventus, udtalte Mihajlovic til et pressemøde.
Han anerkender dermed vigtigheden af kampen, selvom han påstår at den ikke vil få afgørende betydning.
– Det er vigtigt for historien og for stillingen i ligaen. Vi vil gøre vores bedste for at leve op til kampens vigtighed. Vi ved at de er stærke og i bedring efter deres dårlige start, men jeg er overbevist om, at vi kan måle os med deres niveau og at vi kan vinde kampen.
– Vi ved at de er stærke, men vi har fysiske og psykiske egenskaber, der rækker til at spille på niveau med dem.
Træneren for AC Milan mener også at der er en underlig tilgang til netop AC Milan. En slags overdrevet forventningspres.
– Der er en mærkelig atmosfære omkring Milan. Det er en tagedie, når vi taber, men når vi vinder, så kunne vi have spillet endnu bedre.
– Det er ikke en kamp om liv og død. I de sidste kampe har vi fået 2,2 point i gennemsnit. Kun Roma og Napoli har gjort det bedre.
– Ved slutfløjtet ved vi, uanset hvad resulatatet så end måtte være, at det ikke bliver afgørnde.
Mihajlovic fastholder dermed sin påstand om, at kampen mod Juventus ikke vil blive afgørende, han anerkender vigtigheden og den historiske betydning, men mener ikke den bliver afgørnde. Han har dog ingenlunde planer om at undervurdere mestrene fra sidste sæson op til morgendagens derby.
– Jeg kigger ikke på andre menneskers huse. Max [Allegri] er en storslået træner og jeg er sikker på at han vil løse alle problemer.








