Senere i dag gæster Viborg FC København i PARKEN, hvor de for halvanden måned siden tabte 1-0. Københavnerne ser dog stærkere ud nu, siger Peter Friis Jensen.
For halvanden måned siden vandt FC København 1-0 over Viborg i Telia Parken på et mål, der egentlig ikke burde være anerkendt. Det har dommer Kenn Hansen selv indrømmet efterfølgende.
Det har Viborg-spillerne dog lagt bag sig, og de føler, at de skal spille nærmest perfekt, hvis de skal have noget med fra København.
– Jeg skal indrømme, at vi snakkede meget om den episode i de efterfølgende dage. Men faktisk har den slet ikke fyldt noget i vores optakt denne gang, siger keeperen til bold.dk og fortsætter:
– Vi vil gerne spille nogenlunde samme kamp som sidste gang. Vi vil dog gerne skabe lidt flere chancer, og vi også godt, at vi ikke kan holde dem helt fra chancer, så vi inklusiv mig skal være på tæerne. Hvis det lykkes, kan vi godt få noget med hjem.
Keeperen mener dog, at FCK er blevet noget stærkere siden sidst.
– De er blevet bedre og bedre, som sæsonen er skredet frem, men vi er også blevet bedre, føler jeg. Vi er blevet mere voksen som hold end i starten af sæsonen, og det skal vi ud og vise i efterårets sidste tre kampe.
– Men jo, FCK er et klassemandskab, og vi skal ramme en nærmest perfekt dag, for at få noget med hjem, afslutter Friis.
Kampen starter klokken 16.00.








