For en måneds tid siden, nærmere bestemt den 20. oktober, tog Dynamo Kiev imod Chelsea i et Champions League, der skulle vise sig at ende 0-0. Kampens resultat var dog langt fra det mest bemækelsesværdige ved den affære.
Der var en del tumult på tribunerne under kampen. Det meste af tumulten, der ved første øjekast lignede simpel fodboldvold, stod hjemme-publikumet for. Der var tale om uroligheder på tilskuerpladserne og blokerede trappeopgange. Nu har UEFA’s efterforskning ikke desto mindre konkluderet, at der også var tale om et racistisk-motiveret overfald på fire konkrete, sorte Chelsea-fans, hvilket blev tungen på vægtskålen i forhold til strafudmålingen.
Nu får Dynamo Kiev konsekvenserne at føle. De skal betale en bøde på cirka 750.000 kroner. Ydermere skal de spille de tre næste UEFA-kampe uden tilskuere. Et forbud, der i princippet kan hænge over hovederne i Kiev, de næste tre år.
Forbudet betyder også, at Dynamo Kiev skal spille den yderst vigtige kamp imod Maccabi Tel Aviv bag lukkede døre. En sejr i den kamp kan betyde, at Dynamo Kiev sikrer sig videre avancement i Champions League. Dynamo Kiev er allerede sikrede en billet til Europa League, men en sejr over Tel Aviv kan altså sende dem videre i Champions League.








