Ståle ikke i tvivl: Nordmand bliver dansk landstræner

Ståle ikke i tvivl: Nordmand bliver dansk landstræner

822
0
DEL

FC Københavns træner Ståle Solbakken er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver Åge Hareide, der overtager pladsen som dansk landstræner. 

Danmark måtte se sig slået af Sverige af to omgange i play-off-kampene tidligere på måneden, og det fik Morten Olsen til at sige stop som dansk landstræner med øjeblikkelig virkning.

Derfor er DBU nu på jagt efter en ny mand på trænersædet, og meget tyder på, at det bliver Malmø FFs træner Åge Hareide, der har ført det svenske storhold til massiv succes.

Malmø-trænerens landsmand Ståle Solbakken tvivler dog heller ikke på, at det bliver den 62-årige manager, der overtager landstrænerposten:

– Jeg er hundrede procent sikker på, at Åge Hareide bliver dansk landstræner. Fordi Danmark ikke er større end Norge, og jeg har været her tilpas længe og kender mange, siger FCK-træneren til VG og afviser dog at have snakket med Hareide:

– Nej, det kan jeg ikke sige. Men jeg er hundrede procent sikker. Jeg ved ikke, hvad forskellen er på det. Det havde været lettere for en hollænder at overtage landsholdet, fordi Holland traditionelt har spillet lidt som Danmark. Der er meget få, der er gået ud og har sagt, at dette er en god ansættelse, siger den norske træner til slut.

INGEN KOMMENTARER