Neymar gav for nyligt et interview til den brasilianske tv-kanal O Globo. I dette interview forklarede han, at alle tre medlemmer af Barcelonas fantastiske angrebstrio, der udover ham selv består af Luis Suarez og Lionel Messi, fortjener at blive anerkendt som de tre bedste spillere til Ballon d’Or-prisuddelingen i januar.
Da han blev spurgt om, hvorvidt han kan se sig selv i top-3 til prisuddelingen sagde han som følger.
– Ja. Jeg synes at jeg fortjener at være (blandt finalisterne), fordi jeg spiller som jeg gør. Jeg vil blive glad, hvis vi alle tre kunne udgøre top tre. Hvis du ser på alle de rekorder vi slår, og hvad vi opnår i det hele taget, så synes jeg at os alle tre fortjener at havne i top-3.
Til trods for at have udtrykt trangen til at vinde priser, så understreger Neymar, at det ikke er på grund af andres anerkendelse, at han er fodboldspiller. Det der motiverer den unge, brasilianske superstjerne er at være involveret i konkurrencer og at vinde dem.
– Jeg har aldrig spillet fodbold for at blive den bedste spiller i verden, eller for at vinde Ballon d’Or. Jeg har altid bare spillet for, hele tiden at blive bedre, at opnå mine mål og sætte nye, altid at blive bedre, altid at spille bedre og altid at træne bedre. At være den bedste i verden er en direkte konsekvens af dette arbejde. Hvis jeg i dag bliver omtalt i de sammenhænge, så er det et udtryk for, at det arbejde jeg lægger i det, bærer frugt.








