Mancini nedtoner Pirlo-rygter

Mancini nedtoner Pirlo-rygter

727
0
DEL

Den italienske midtbanekreatør, Andrea Pirlo, har i den seneste tid været sat i forbindelse med et comeback til Giuseppe Meazza. Nu afviser Inter-træner Roberto Mancini rygterne, der sender Pirlo til Milano. 

Andrea Pirlo nåede kun at få 22 kampe i de tre år, han befandt sig i Inter. Det var først, da han kom til Milan og senere Juventus, han viste sit store værd.

Inters italienske træner Mancini tror dog heller ikke, at den 36-årige italiener kommer tilbage til støvlelandet.

– Pirlo er god, men vi har aldrig snakket med ham, fortalte den tidligere Manchester City-manager til Corriere delle Sport, og tror samtidig heller ikke, at Lazios Lucas Biglia ankommer i det kommende transfervindue:

– Biglia? Jeg tror ikke, at vi henter ham. Vi får måske brug for nogle andre spillere på andre positioner, fortæller Mancini og fortsætter:

– At få nye ansigter ind i januar-transfermarkedet er ikke simpelt. Du har brug for spillere, der kan tilpasse sig omgående samt gøre en forskel. Vores talentspejdere er meget dygtige. De arbejder hårdt og ved hvilke spillere, der er tilgængelige til januar. Vi vil se, hvad vi kan gøre.

Serie As nummer to holder også et vågent øje med Bayer Leverkusens Karim Bellarabi, men Inter-træneren erkender, at han vil være svær at lokke til klubben i det kommende transfervindue, eftersom tyskerne kan tilbyde Champions League-fodbold.

– Han er en god spiller, men han spiller i Champions League med Bayer Leverkusen, og det vil være svært at hente ham til klubben, slutter den 51-årige Mancini.

 

INGEN KOMMENTARER