Rygterne har længe gået på, at Åge Hareide skulle blive Danmarks nye landstræner, og nu er der blevet sat mere ild til det brændende bål, da Malmö nu bekræfter, at Hareide stopper i klubben.
Der var nok mange danskere, der havde håbet på, at den nye landstræner ville blive en yngre en af slagsen, men sådan bliver det nok ikke. I stedet bekræfter Malmö FF nu, at Åge Hareide stopper i klubben, og det kan næsten kun betyde, at den 62-årige nordmand bliver Danmarks nye landstræner.
– Jeg har fået besked af Åge om, at han ikke kommer til at træne vores hold næste år. Vi har haft indikationer herom i noget tid, så processen om at ansætte en ny træner er påbegyndt, siger sportschef Daniel Andersson.
Malmö FF skriver også, at der har stor respekt for alt, hvad Hareide har gjort i klubben, og de er meget taknemmelige for nordmandens tid i det svenske.







