Divisionsforeningen skrider til handling efter fanuroligheder i Parken

Divisionsforeningen skrider til handling efter fanuroligheder i Parken

1653
0
DEL

Divisionsforeningen har krævet en redegørelse af både F.C. København og Brøndby IF efter fanurolighederne til onsdagens pokalderby i Telia Parken. Det er tid til, at der skal ske noget, lyder det.

Onsdag aften blev en ganske fornuftig og flot spillet fodboldkamp afviklet i Telia Parken mellem F.C. København og Brøndby IF, men som så mange gange før med de to arvefjender, var det forholdene uden for banen, der trak de største overskrifter.

Flagpinde, jernrør og andet kasteskyts fløj om ørerne på spillere, tv-værter og fodboldtilskuere, og mens diskussionen om, hvem der bærer ansvaret, fortsætter, skrider Divisionsforeningen til handling.

I dag har de bedt de to klubber udarbejde en redegørelse, mens arbejdet i kulissen fortsætter, for en løsning skal der findes, lyder det.

Læs også: Taktisk analyse: FC Barcelona – Real Madrid 1-2

– Der skal ske noget, og vi har en god dialog med primært Danske Fodbold Fanklubber. Der skal ske noget, og derfor taler vi også med danske fodboldfans, om der er andre tiltag, vi kan indføre. Der var stor uvilje mod Superliga-udekortet, men der er nogle udfordringer – primært i forbindelse med udebaneafsnit – som der skal finde en løsning på, siger Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen til tipsbladet.dk og fortsætter uddybende:

– Dialogen har været positiv, og derfor har vi også forlænget det tidsrum, den er forløbet i. Der er nogle udfordringer, vi skal finde en løsning på, og vi kan ikke acceptere scener som den anden dag. Men det er også vigtigt for mig at sige, at der aldrig har været over halvanden procent i vores tilskuerundersøgelser, der svarer, at de har haft en usikker oplevelse i forbindelse med at se fodbold. Det er en vinkel, der altid bliver overset. Det er ingen undskyldning for scenerne, men det er for at sige, at det er sikkert at gå til fodbold.

Læs også: Agent: Suárez har psykiske problemer

Selvom det såkaldte away-kort ikke blev taget vel imod af fans og klubber rundt om i landet, så er det stadig en mulighed, mener Claus Thomsen, der dog fastslår, at Divisionsforeningen lige nu koncentrerer sig om at finde andre løsninger.

– Udekortet (away-kortet, red.) vil altid kunne indføres. Vi har den tekniske løsning – så langt så godt. Men vi kigger på andre løsninger nu, siger han.

Claus Thomsen fortæller desuden, at Divisionsforeningen er i dialog med Spillerforeningen.

Læs også: Spurs vil forlænge med succesmanageren Pochettino: Så mange penge kan han tjene

INGEN KOMMENTARER