FCK sikrer sig afrikansk talent

FCK sikrer sig afrikansk talent

1104
0
DEL

Den 18-årige ivorianer Aboubakar Keita har torsdag aften skrevet en treårig kontrakt med FC København.

Ifølge Ekstra Bladet har FCK og Keita indgået en treårig aftale, efter at Keita er fyldt 18 år, som reglerne foreskriver.

Spilleren har trænet med hos `Løverne´ i flere omgange de seneste år, og har også deltaget i reserveholdskampe for klubben.

– Han har været her nogle gange, og vi valgte så at tilbyde ham en kontrakt, da han blev 18 år. Han er en tovejs-midtbanespiller med en rigtig god fysik og spilforståelse, siger Johan Lange, teknisk direktør i FCK.

Til en start skal Keita tilknyttes københavnernes U19-trup, men på sigt er det meningen, at han skal blive en del af førsteholdstruppen – seneste fra næste sæson faktisk.

Ifølge FCK’s manager Ståle Solbakken kan det dog ske endnu tidligere:

– Det ser fint ud med ham. Der er stor sandsynlighed for, at vi rykker Keita permanent op – måske allerede nu, siger Solbakken.

FCK indtager førstepladsen i ALKA Superligaen med 32 point efter 16 runder. Aboubakar Keita har optrådt to gange for Elfenbenskystens U17-landshold.

INGEN KOMMENTARER