Rygte: Manchester United fisker efter stjernefrø i West Ham

Rygte: Manchester United fisker efter stjernefrø i West Ham

1113
0
DEL

Manchester United har eftersigende et dristigt bud i baghånden for West Hams stjernefrø Reece Oxford. De er dog langtfra de eneste, der jagter den talentfulde, defensive spiller.

West Ham er, på trods af massiv interesse fra storklubber, desperate for at beholde Oxford, der tidligere denne sæson blev den yngste spiller i kamp nogensinde. Manchester United vil dog angiveligt forsøge at overbevise West Ham om at lade Oxford gå, med et bud, der skulle overstige 80 milioner kroner.

Udover Manchester United, så kigger Manchester City, Chelsea og Liverpool også på det 16-årige stortalent. Målet skulle eftersigende være, at tilføje noget hjemmedyrket talent til deres hold.

Cheftræneren i West Ham, Slaven Bilic, har i sinde at tilbyde Oxford en kontrakt, der binder ham til sommeren 2018, når han fylder 17 senere denne måned. En længere kontrakt havde sikkert kunne betale sig, men ifølge FA’s regler, så kan West Ham ikke binde Oxford længere.

Manchester United har holdt et vågent øje med Oxford siden han sluttede sig til West Hams U21-hold i sidste sæson. Siden har det unge stjernefrø dog gjort sig fortjent til spilletid på førsteholdet.

Hans loyalitet betalte sig således i juli, hvor han fik debut for førsteholdet i deres Europa League-kamp imod FC Lusitanos. Dengang var han kun 16 år og 198 dage gammel.

Dernæst slog han sig løs i rollen som defensiv midtbanespiller i West Hams 2-0-sejr over Arsenal. Nu har Oxford dog ikke været i spil for førsteholdet siden han blev skiftet ind imod Liverpool, tilbage i slutningen af august.

West Ham har allerede afvist talrige tilnærmelser fra mindre klubber, der har været interesserede i at leje det unge stjernefrø. Manchester United mener dog, hvis rygterne taler sandt, at tiden er inde til deres træk, der som sagt skulle være et bud på over 80 millioner kroner.

INGEN KOMMENTARER