Lionel Messi har en skattesag på halsen, der stadig gør sig gældende. Hans holdkammerat fra FC Barcelona, Javier Mascherano, satte punktum for sin skattesag i torsdags, hvor han indgik et forlig. Det kunne måske også være løsningen for Messi, hvis altså ikke han fortsat fastholder sin uskyld.
Den alsidige forsvar/midtbane-spiller slog en handel af med myndighederne. Han erklærede sig skyldig i hans skattesag og invilligede i at betale en skattebøde på næsten seks millioner kroner. Derudover modtog den tidligere River Plate, Corinthians, West Ham og Liverpool-spiller en 12 måneders fængselsdom, som han dog ikke kommer til at afsone. Dette sker fordi han ikke har begået lignende kriminalitet før og fordi at dommen lyder på under to år. Han skal dog stadig møde i retten, hvor sagen endegyldigt skal afsluttes foran en dommer.
Dette kunne være et eksempel på, hvordan Lionel Messi kunne få sat et punktum for sin skattesag, der efterhånden har fundet sted længe. Den argentinske troldmand er dog angiveligt stadig meget i tvivl om, hvad han skal gøre.
Mascherano-løsningen vil garantere, at Lionel Messi langt om længe kan få lagt låg på den kedelige sag. Efter to års usikkerhed, retslige undersøgelser og så videre, vil Messi være i stand til at lægge sagen bag sig. Indrømmet! Han vil efter al sandsynlighed blive idømt en kæmpe bøde, måske endda større end Mascheranos bøde, men det burde ikke være noget problem når man tænker på, hvor meget han tjener.
Messi kunne dog virke åben overfor sådan en handel. På den ene side er hans nuværende advokat, Enrique Bacigalupo, overbevist om, at hans klient er skyldig og at hans skattemæssige forhold aldrig har været i strid med loven. På den anden side kan denne overbevisning trække sagen yderligere i langdrag, hvilket kun vil medvirke til at vedligeholde, og måske endda forøge, det personlige pres, Messi er underlagt som sagerne står.








