Mihajlovic: Jeg er her for at opnå resultater

Mihajlovic: Jeg er her for at opnå resultater

903
0
DEL

Formstærke Milan, som blot har lidt ét nederlag i det sidste syv kampe, tørner ud mod bundholdet Carpi på søndag. Dog slår klubbens cheftræner Sinisa Mihajlovic fast, at ”I Italien er der ingen nemme kampe”.

En ny træner, adskillige skader og svingende præstationer. Det var hvordan dagligdagen så ud i Milano, i starten af sæsonen. Men med syv sejre i ligaen, har ‘Rossoneri’ nu kæmpet sig tilbage fra den noget sløve start, og er nu placeret på en 7. plads i Serie A. Dog siger træner Mihajlovic, at han forventer 2 point pr. kamp i gennemsnit indtil nytår.

– I Italien er der ingen nemme kampe. På papiret, er vi favoritter. Men du vinder ikke på papiret, men på banen. Det er der, vi er nødt til at vise vores overlegenhed. Vores mål er at få 2 point i gennemsnit pr. kamp indtil vi er nået til halvvejs fasen af sæsonen.

Træneren, som ikke har kunnet benytte alle sine angribere grundet skader, ser frem til, at han snart har flere valgmuligheder.

– Med flere angribere til rådighed, har jeg flere valgmuligheder og det giver også mulighed for holdet at være mere farlige i angrebet. Når vi har Balotelli og Menez til rådighed, kan holdet begynde at få det rigtig sjovt. På nuværende tidspunkt, har vi tre angribere tilgængelige og de er alle i god form og fremragende spillere. Dog kan kun 2 spille, og én bliver nødt til at sidde på bænken.

Dog siger træneren videre, at selvom holdet er i god form, skal de ikke slippe Borriello af syne. Den 33-årige angriber er i denne sæson noteret for tre liga mål.

– Holdet er i god form. Vi har trænet godt, som vi altid har gjort i de sidste 4 måneder. Holdet er afslappet og forenet. Vi er fokuseret på i morgen. Det er en vanskelig kamp. Carpi er på vej op. Vi skal også holde øje med Borriello, ex-Milan (spiller red.). Jeg har en stor respekt på Carpis træner, der er en stor arbejdstager. Carpi har intet at tabe, så vi er nødt til at have den rette indstilling.

Træneren indrømmede, at han forventede mere fra holdet i Milans seneste sejr mod Crotone i Coppa Italia, hvor Milan hev en smal 3-1 sejr med sig i overtiden.

– Jeg har 28 spillere i truppen. Kampen mod Crotone var den rigtige mulighed til at teste nogle af de spillere. Jeg fik både negative og positive reaktioner, men vi fik nået vores mål, om at gå videre til næste runde. Vi kæmpede, men andre Serie A hold har også haft problemer. Det var ikke nemt for de spillere, der kom ind, og som ikke har spillet meget (i sæsonen red.). Holdningen var den rigtige. Jeg forventede mere, med al respekt for Crotone.

Afsluttende havde træneren et par rosende ord til Bacca, Bonaventura og Prandelli.

– Kritik fra pressen kan forventes. Men vi vil se fremad. Bacca er en stor spiller, vores top scorer. Vi forventer altid en masse fra ham, inkluderet mig. Bonaventura har gjort det godt, og er en afgørende spiller. Jeg takker Cesara Prandelli for hans ros. En træner skal være god på alle områder. Ikke bare i ‘coaching’, men alle omgivelser i truppen. Jeg er her i Milan for at træne, vinde og opnå resultater.

Milan møder Carpi på søndag den 6. december på Stadio Alberto Braglia. Kampen spilles kl 20.45, men dog har der været rygter om, at den muligvis kan rykkes til kl. 18.00 grundet kraftig tåge.

INGEN KOMMENTARER