Schweinsteiger kan muligvis se frem til længere karantæne efter hændelse mod West...

Schweinsteiger kan muligvis se frem til længere karantæne efter hændelse mod West Ham

1059
0
DEL

Marouane Fellaini slipper for at blive straffet, på trods af at han ganske åbenlyst trådte på James Tomkins fra West Ham. Bastian Schweinsteiger kan derimod stadig straffes for sin forseelese.

Bastian Schweinsteiger kan se frem til op imod tre spilledages karantæne for sit sammenstød med Winston Reid i Mancester Uniteds 0-0-kamp mod West Ham i lørdags.

Den tyske midtbane-general blev afsløret af tv-kameraerne. Han førte sin underarm ind i halsen på West Hams Winston Reid, mens United forberedte sig på at afvikle et frispark.

Hverken kampens dommer, Mark Clattenburg, eller hans assistenter så hændelsen, der derfor i kampens hede gik ustraffet hen.

Både Reid og cheftræneren for The Hammers, Slaven Bilic, beskyldte Schweinsteiger for bevidst at have overfaldet forsvarsspilleren.

– Han ved hvad han har gjort. Han gav mig en albue i ansigtet, udtalte Reid efter kampen.

– Det er et klart rødt kort. Et direkte rødt kort, uden tvivl, tilføjede Bilic.

Fellaini slipper for straf efter sin forseelse, hvor han trådte på James Tomkins, fordi kampens dommere så denne hændelse.

Proceduren foreskriver, at Clattenburg nu bliver kontaktet af FA, der skal sikre sig at han virkelig ikke så hændelsen. Derefter vil et panel, bestående af tre tidligere dommere, gennemgå video-materialet og tage stilling til, hvorvidt tyskeren skal straffes eller ej.

Hvis de enstemmigt er enige om, at verdensmesteren skulle have været vist ud, så vil han få karantæne i det forestående kampe imod Bournemouth, Norwich og Stoke.

INGEN KOMMENTARER