Buffon: Barcelona er favoritter men…

Buffon: Barcelona er favoritter men…

1433
0
DEL

Juventus-målmanden Gianluigi Buffon anser FC Barcelona som værende favoritter til at vinde Champions League, men som han siger, så kan der ske meget på 11 måneder.

Barcelona slog Den Gamle Dame i sidste års Champions League-finale. I år har de igen vist vejen ved, blandt andet, at smadre AS Roma 6-1 på Camp Nou.

Buffon overvejede, hvem der er favoritter til at vinde Champions League på gårsdagens pressemøde forud for Juventus’ opgør mod Sevilla.

– Det er meget svært at sige. I løbet af årets 11 Champions League-måneder vil vi se mange spændende og skelsættende øjeblikke, store kampe og enorm entusiasme. Nogle vil måske endda tabe det hele på gulvet.

– I dette øjeblik ser jeg dog ingen hold, der er bedre end Barcelona. Hvis man derimod ser tilbage på sidste december, så var Barcelona et storslået hold, der ikke altid præsterede.

– Måske ville man, på daværende tidspunkt have sagt, at Bayern München eller Real Madrid var større favoritter end Barcelona. Meget kan som sagt ændre sig i løbet af 11 måneder, derfor også, hvem der er favoritter til at vinde det hele.

– Lige nu er Barcelona absolut det stærkeste hold i Spanien såvel som resten af Europa.

Buffon var tidligere på året inde på, at folk nærmest ønskede at begrave Juventus på grund af deres fem sejre i træk. Mener han at de andre hold er bekymrede?

– Det har jeg ingen idé om, fordi jeg ikke færdes i andres omklædningsrum. Som jeg sagde efter Lazio-kampen, så vil et hurtigt kig på tabellen afsløre, at vi stadig ligger på femtepladsen.

– Det er et klart signal om, at vi stadig har pladser at indhente. For at gøre det muligt, må vi fortsætte den stime, der startede for en måneds tid siden.

I morgen kommer det, for Juventus, til en genforening med Fernando Llorente, der nu spiller angriber i Sevilla. Buffon glæder sig til at se angriberen igen.

– Fernando er en fyr, som vi alle har gode minder sammen med, indrømmede Buffon.

– I løbet af de to år [han var i klubben], var han virkelig værdsat af alle. Han forlod Juventus som en anstændig mand og en fantastisk fyr.

– Udover det var der også hans offer for klubben og viljen til at hjælpe holdet. I øvrigt betød hans mål, at vi var i stand til at opnå vigtige resultater.

– Det bliver skønt at se ham igen.

INGEN KOMMENTARER