Babajide Ogunbiyi og Viborg har valgt at ophæve samarbejdet, og det sker efter, at den stærke forsvarsklippe ikke har kunnet bide sig fast på Viborgs hold i en længere periode. Nu er han dog klar til at fortsætte karrieren i en anden Superligaklub.
Det har været svært for Babajide Ogunbiyi at spille sig på Viborgs hold i denne sæson, og selvom den bundstærke forsvarsspiller har spillet de seneste par kampe for viborgenserne, så er det nu slet for klippen, der dog gerne vil fortsætte i Superligaen.
– For mig er det helt okay. Jeg har haft nogle gode sæsoner i Viborg, men som situationen udviklede sig, var det bedste for begge parter, at vi kom videre, siger Jide til bold.dk og tilføjer om sin afsluttende tid i VFF, der var præget af mere bænk end bane.
– Den nye træner foretrak andre end mig, og det accepterer jeg. Men jeg synes, jeg i de sidste tre kampe i efteråret fik vist, at det ikke handler om hverken mentalitet eller niveau. Jeg fik vist, at jeg har niveauet til Superligaen. Danmark kunne helt sikkert stadigvæk være en mulighed for mig, fortæller Babajide.
Babajide har spillet i Viborg i de seneste par sæsoner, og før den høje forsvarsspiller kom til Domkirkebyen, optråde han i Hjørring, som nu hedder Vendsyssel FF.








